PSYKOTERAPEAUT MICHELLE GRIFF OLSEN
Som psykoterapeut MPF arbejder jeg med menneskers indre liv, relationer og nervesystem.
Mit arbejde bygger på faglighed, nærvær og anerkendelse af det, der former os – indefra og gennem livet.
Jeg møder mennesker med respekt for kroppens hukommelse og sindets bevægelser – og støtter processer,
der udvikler, skaber indre ro og livfuldhed.
Jeg tilbyder 20 minutters gratis afklarende telefonsamtale

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd
K.E. Løgstrup
Om Michelle Griff Olsen
Jeg er uddannet psykoterapeut MPF og er i gang med en videreuddannelse med specialisering i traumatisering og dissociation.
Mit arbejde udspringer af en dyb interesse for de menneskelige lag, der ligger under det umiddelbart synlige – for samspillet mellem psyke, krop og nervesystem, og for hvordan kontakt, forståelse og nærvær kan skabe bevægelse dér, hvor noget i livet er blevet fastlåst, undertrykt eller fraspaltet.
Det er meningsfuldt for mig at støtte mennesker i at finde vej – både i kriser, livsovergange og i længerevarende udviklingsprocesser, hvor heling og nye perspektiver kan vokse frem.
I mit arbejde er relationen helt central, og det er vigtigt for mig at tilbyde et rum præget af faglighed, hjertelighed og plads, hvor du kan være fuldt tilstede med alt, hvad du kommer med – både det sårbare, det kraftfulde, med lyset og mørket, det mærkelige, det uperfekte og det uden ord.
Jeg har tavshedspligt og modtager løbende professionel supervision for at sikre kvaliteten af mit arbejde.
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
At være psykoterapeut med MPF-titlen er er et kvalitetsstempel, der sikrer dig, at jeg som terapeut er certificeret og lever op til Dansk Psykoterapeutforenings kriterier i forhold til en godkendt 4. årig psykoterapeutuddannelse, relevant erfaringsbaggrund og etiske regler.
Du kan se min profil i Dansk Psykoterapeutforening her.
Min baggrund
Relevante uddannelser og kurser
-
3 årig uddannelse i traumatisering og dissociation v. Traumespor/Espen Andli 2024-2027
-
Assistent på Vadum Dahl psykoterapeutuddannelsen 2024-2028
-
Certificeret ID psykoterapeut fra ID Academy/Vadum Dahl Instituttet 2020 -2024
-
I lost my movement - Traumer, krop og bevægelse v. Espen Andli 2024
-
Parterapi i Praksis v. Kirsten og Steen Degn/ID Academy 2024
-
Det integrale enneagram v. Anders Oll 2023
-
Tolerancevinduet v. Espen Andli 2023
-
ID Breath-workshop v. Dorte Rendtorf ID Academy 2023
-
Vagusnerven - oversat til terapeutverdenen v. Hanne Anaia Tempeldal 2023
-
Den identitetsskabende verden i en spise/tilknytningsforstyrrelse og vejen ud v. Poula RoseHenriksen 2022
-
Vrede og identitet v. Steen Degn ID Academy 2022
-
Rådgivende konsulent i foreningen Gifted children 2021
Jeg er tidligere uddannet markedsøkonom og har i mange år beskæftiget mig med ledelse, personaleudvikling og indkøb i privat virksomhed. Derudover har jeg tidligere været forbi en kropsterapeutuddannelse og har eksamen i anatomi, fysiologi og sygdomslære.
Jeg er 56 år, skilt og mor til to skønne voksne piger på 20 og 22 år.
