top of page

HJÆLP TIL LAVT SELVVÆRD

Behandling af lavt selvværd gennem psykoterapi hjælper med at bearbejde den selvkritik, tvivl og skam, der påvirker dit syn på dig selv. Kropsorienteret psykoterapi styrker evnen til at mærke egen værdi, grænser og ret til at være, som du er.

Hjælp til mennesker, der kæmper med, usikkerhed i relationer eller en vedvarende følelse af ikke at være god nok.

Jeg tilbyder 20 minutters gratis afklarende telefonsamtale

Lavt selvværd | Michelle Griff

Du er allerede hele verden

for dig selv.

Rumi

 

Hvad er selvværd?

Dit selvværd handler om, hvordan du oplever din egen værdi som menneske – uafhængigt af, hvad du præsterer. Det er den grundtone, der fortæller dig, at du er værd at elske, respektere og være sammen med, præcis som du er.

 

Når selvværdet er lavt, kan det føles, som om du aldrig er nok, selv når du lykkes med det, du sætter dig for.

Hvorfor udvikler vi lavt selvværd?

 

​Lavt selvværd har ofte rødder i tidlige relationer, hvor kritik, manglende anerkendelse eller uforudsigelig omsorg har efterladt en oplevelse af ikke at være god nok.

Lavt selvværd vokser ofte ud af utrygge tilknytningserfaringer.
Når den tidlige kontakt mangler varme og spejling, kan vi miste fornemmelsen af, at vi har værdi – og i stedet begynde at tilpasse os for at blive mødt.

 

Gentagne oplevelser i opvæksten med at stå alene med svære følelser kan forme en grundtone af utilstrækkelighed.

Senere i livet kan faktorer som mobning, præstationspres eller tab af kontakt til dine egne behov bidrage til følelsen af lav værdi.

Selvværd og selvtillid

Selvværd er din grundlæggende oplevelse af at være værdifuld.

Selvtillid handler om troen på, at du kan klare konkrete opgaver eller situationer.

 

Du kan sagtens have lavt selvværd og samtidig udvise stor selvtillid på bestemte områder – eller omvendt føle dig usikker, selvom du dybest set ved, at du er værdifuld.

Psykoterapi kan hjælpe med at forbedre lavt selvværd

Lavt selvværd kan forandres.
I terapien undersøger vi, hvordan oplevelser, relationer og mønstre har formet dit forhold til dig selv – og hvordan du i dag kan begynde at skabe et mere trygt, venligt og støttende indre miljø.

Med afsæt i kropsorienteret, neuroaffektiv og traumeterapeutisk psykoterapi arbejder vi med sammenhængen mellem krop, følelser og nervesystem.
Når kroppen og sindet får mere kontakt, bliver det lettere at mærke egne behov, grænser og følelser – og begynde at føle sig hjemme i sig selv.

I terapi handler arbejdet om at udvikle en mere tryg og naturlig kontakt til dig selv, hvor følelsen af værdi kan vokse indefra​, og du opnår at:

  • Mærke og respektere dine behov, følelser og grænser

  • Mindske selvkritik og udvikle større venlighed over for dig selv

  • Styrke tilliden til dine egne følelser og reaktioner

  • Stå mere roligt i relationer uden at miste dig selv

  • Opleve større indre værdi og ret til at fylde i dit liv

  • Turde udtrykke dig og tage plads

  • Finde mere stabilitet og ro – også når livet udfordrer dig

At tage kontakt kan være begyndelsen på et andet forhold til dig selv.

Ræk ud

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller vil bestille tid.

Jeg tilbyder 20 minutters gratis uforpligtende telefonsamtale.

bottom of page