BEHANDLINGSOMRÅDER, JEG TILBYDER INDEN FOR PSYKOTERAPI
Jeg tilbyder psykoterapi inden for en række områder, hvor livet kan gøre ondt eller føles fastlåst.
Behandlingen tager udgangspunkt i krop, sind og relationer – med fokus på regulering, tryghed og forandring.
Hjælp og støtte til mennesker, der oplever stress, angst, sorg, traumer eller relationelle udfordringer i livet.
Jeg tilbyder 20 minutters gratis afklarende telefonsamtale

Selv den længste rejse begynder med små skridt
Dalai Lama
Mine arbejdsområder i terapien.
Mine arbejdsområder spænder bredt inden for det terapeutiske felt. Som psykoterapeut arbejder jeg med hele mennesket – ikke nødvendigvis kun med et enkelt problem.
Jeg møder mennesker i mange forskellige livssituationer og med mangeartede udfordringer.
Nogle oplever sig fastlåst i gamle mønstre, som forhindrer dem i at leve livet, på den måde de i virkeligheden ønsker. Andre står midt i en krise, er ramt af sorg eller angst, eller føler sig overvældede eller ramt af en smerte.
Nogle bærer på symptomer, der stammer fra en fortid, der stadig mærkes i kroppen og i sindet. For andre kan det være en følelse af fravær af glæde, eller, at have ondt i sjælen uden helt at vide hvorfor.
Nogle søger terapi for at lindre lidelse og slippe ud af psykisk smerte, andre for at udvikle sig og skabe dybere kontakt til sig selv. Der kan være et ønske om at udfolde indre ressourcer, styrke nærværet og åbne sig for en større eksistentiel eller spirituel forståelse af livet.
-
Fælles for alle, er ønsket om at være i livet på en måde, der føles meningsfuld og værdifuld for os.
-
Fælles for alle, er at det kræver en indsats at bevæge os videre.
-
Fælles for alle er, at vi fortjener et godt liv.
Psykoterapi kan hjælpe dig til at forstå dig selv bedre, bearbejde det, der gør ondt, genforhandle gamle relationserfaringer samt øge graden af frihed i sind, krop og følelser og finde nye veje i livet.
Jeg arbejder blandt andet indenfor følgende områder:
-
Stress, indre uro, tankemylder og udmattelse - når et overbelastet nervesystem siger fra
-
Angst, frygt og panikfølelse - krop og sind i alarmberedskab læs mere om min Angst Behandling
-
Skam og forkerthedsfølelse - følelsen af at være forkert i sin kerne
-
Tilknytning og relationelle problemer - når nærhed og adskillelse er svært
-
Udviklingstraumer og tidlige svigt - sporene fra opvæksten læs mere om min Traumeterapi med kropsorienteret traumebehandling
-
Enkeltstående traumer, chok, kroppens reaktion læs mere behandling af traumer
-
Selvværd, selvkritik og selvtillidsproblematikker - følelsen af ikke at være god nok læs mere min hjælp med lavt selvværd
-
Sorg, tab og livskriser - når livet vælter, og intet længere giver mening læs mere om min behandling af sorg og tab
-
Meningsløshed, tomhed og eksistens
-
Depression, tristhed, følelsesløshed
-
Støtte til forældre med børn i mistrivsel - når et barn lider påvirker det hele familien
-
Parforhold
Sindet er komplekst, og personlige udfordringer er individuelle fra menneske til menneske.
Du er altid velkommen – også selvom det, du bakser med, ikke umiddelbart optræder på listen eller passer præcist ind i en bestemt kategori. Intet er for stort, og intet er for småt.
Skulle dine problemstillinger kræve specifikke kompetencer, der falder uden for mine uddannelses - og arbejdsområder, henviser jeg dig gerne til en kollega.